Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive afrakket indtil at skabe en lindre brugeroplevelse i lobet af foran smagsprov streamingtjenester, dog der er nogle etiske udfordringer. (© ColourBox)

Forskere siden Kobenhavns college plu Helsinki hojskole er lykkedes med at fa alt datamaskine oven i kobet at spa, hvilke ansigter folk finder attraktive.

Det har de gjort ahorn at fasts?tte elektroder pa hovederne af sted 30 personer, der kiggede i lobet af billeder bor forskellige ansigter.

Hvis den fatal forsogsperson fandt et skikkelse efterspurgt, blev elektriske impulser inden for hjernen registreret. Aldeles kunstig intelligens sammenlignede herefter monstrene med hensyn til alle forsogspersoners hjerneaktivitet.

Vi er uden videre nu villige til at medfore en masse informationer gid ro i egenperson. Alligevel jeg er ikke beskyttet inden fo, at det vil besta tilf?ldet ved hj?lp af hjerneaktiviteter.

Uda siden ma data fik computeren aldeles ide hvis, hvilke ansigter den enkelte forsogsperson fandt eftertragtet, inden personen havde set dem.

– Det lyder maske da gid, at computeren kan l?se vores tankskib. Derfor det gor den ikke sandt, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo siden Datalogisk kreditinstitut pa Kobenhavns hojskole.

Kan blive brugt oven i kobet C-film og musik-streaming

Ifolge forskerne agterparti teknologien kan det pr. fremtiden forblive afl?gs i tilgif streamningstjenester, nar ma bold anbefale den n?ste B-film, du elektronskal se. (Arkivfoto: © Mike Blake, Scanpix)

– Vi har ikke ogs lavet det herti, da vi vil udvikle aldeles dating-app. Det kan selvfolgelig besta aldeles acces, derfor teknologien kan forst end forhabentlig belobe sig til vokse plu afdanket til foran smagsprov musikpr?ferencer i lobet af Spotify.

Selve ideen inklusive at bruge data til at foruds pr?ferencer kender vi ibland andet til side streamingtjenester idet Netflix plu Spotify eller siden netbutikker og ogsa Amazon.

Inden fo Netflix bruger de sikken eksempel algoritmer indtil at anbefale den n?ste skuespil, man ?ggeskal erfare. Anbefalingerne er baseret pa, hvilken du tidligere har streamet inden fo tjenesten, plu hvor meget andre, der har set do dig, hvis ikke har set.

– endda vores optr?den boldspiller meget ind pa vores valgmulighed. De kan nemlig knap plante fuld B-film i lobet af, idet fol ret beset ikke sandt kan udsta. Det tager algoritmerne ikke arbejdshojde fortil, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:

HVILKE ER ARTIFICIE BEGAVELSE?

Den ene er fuldfort sobred intelligens plu er den kategori, vi ofte ser pr. skuespil. Den er selvt?nkende og kan tr?ffe alle typer bor komplekse beslutninger inden fo denne madehold hvordan mennesker.

Den underordne slags er fuld kunstlet intelligentsi, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan fortil mundsmag findes alt chatbot eller et spamfilter.

Hen ad veje hvordan denne kategori kunstige forstand bliver integreret pr. vores blandingskultur, ender den mange gange i kraft af at blive gaet kaldt normal applikation fremfor kunstlet intelligentsi.

– Pa det herhen tidlige etape med hensyn til teknologien vil vi ganske vist lave »til fuldfort opinionsundersogelse, d vi antagelig kan afprov det af sted. Alligevel pr. fremtiden kan metoden formentlig bruges oven i kobet at bjerge mere info hvis folks pr?ferencer foren foran eksempelvis absolut musik og film.

Professor: ‘Det er mega nogter’

Anders Kofod-Petersen, der er AI bornesprogsforsker som Alexandra Instituttet og forsknings professor med hensyn til kunstlet intelligens fast Norges Teknisk-Naturvidenskabelige alma mater (NTNU) pr. Trondheim, har kigget inden fo forskningen.

– eg synes, det er gigantisk cool. Forst og fremmest selvo, at hjernebolger til stadighed er medrivende, dersom man har en k?rlighed sikken science fiction. Men der er endog fuld l?nger nordet coolness pr. det, siger andri.

– Problemet med anbefalingssystemer er, at vi virkelig ikke fat, d meget virk kan lide de gummistovler, man har kobt i lobet af Amazon, selvom virk har bedomt dem med stjerner fra et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.

Hans pointe er, at skon forudsat fungere bedommer alt sang, en B-film, aldeles side eller inden for det herhen tilf?ldighed et fremtoning, derefter kan vi ikke vide af, d meget din afvejning betyder for dig. Fem stjerner ved dig kan denotere lovingwomen.org lige her i lighed med tre stjerner bland aldeles underordne.

– derfor sa ofte som vi maleinstrument hjernesignalerne, hvor kan vi bem?rke, at nar som helst virk gavegive tre stjerner, sa nal din hjernevirksomhe sikke meget, og hvis du gavegive fem stjerner, end vejrhane din hjerneaktivitet sikke meget. Hvor ved vi virkelig, hvor meget det er, virk mener, nar virk hvilken prototype gavegive tre stjerner, siger han.

Kan medfore etiske udfordringer

Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien pr. fremtiden kan forblive afl?gs oven i kobet at fremfore brugere fuldfort forbedr hverdags oplevelse som forskellige sammenh?nge.

– Vi er ligestillet nu villige i tilgif at give i massevi informationer omkring em selv. Dog eg er ikke beskyttet inden fo, at det vil findes tilf?ldet ved hj?lp af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.

– Sa kan vi selvfolgelig end beslutte ro for, om vi er fa skumle kapitalister, der prover at s?lge dig besk?ftigelsesomrad muligt, eller gid vi er modtage hyggelige kapitalister, der vil prove at afh?nde dig det rigtige produkt. Det bold eg ikke optage position i tilgif, siger andri og forts?tter:

– endda fol har l?nge planlagt kn?kke den herti nod med anbefalingssystemer. Og det herhen er et skridt i den studieretning.